Værdipapirhandel

Du kan handle værdipapirer via netbanken MitNykredit eller - ved større beløb - via Nykredit Markets.

Værdipapirhandel i netbanken MitNykredit

Du kan afgive ordrer alle ugens dage kl. 06-22. Det eneste krav er, at virksomheden har adgang til MitNykredt og har en konto (fx en Erhvervskonto) og et depot i Nykredit Bank.

Aktuelle informationer

Når du skal foretage investeringer, er det nødvendigt med helt aktuelle børsinformationer. Dem kan du få her:

Tre måder at handle med værdipapirer på i Nykredits Internetbank

  Muligheder for handel
Nykredit banks strakskurser

Udvalgte aktier og obligationer kan handles til en strakskurs, dvs. du kan med det samme se, hvilken kurs du kan handle til.

Handel til strakskurser kan foregå i åbningstiden på Københavns Fondsbørs: alle hverdage kl. 09-16.50.

Ved almindelige ordrer 

Ordrer på obligationer og aktier kan lægges ind alle ugens dage i tidsrummet 06-22. Den kurs, handlen gennemføres til, afhænger af, hvilken kurs Nykredit Bank kan opnå i markedet.

Du kan altid limitere ordren, dvs. angive maksimumskurs ved køb eller minimumskurs ved salg. Så gennemfører vi kun ordren, hvis Nykredit Bank kan handle inden for den limiterede kurs.

Direkte på Københavns Fondsbørs

Aktier og statsobligationer kan handles direkte på Københavns Fondsbørs alle hverdage i tidsrummet 09-16.50.

Ved denne handelsform videresendes din ordre til Fondsbørsens aktiehandelssystem og gennemføres, når/hvis der findes en modpart på Fondsbørsen.

Kom godt videre

Vigtigste overvejelser ved investering

Inden du investerer, bør du blandt andet overveje, hvad du forventer i afkast, og hvilken risiko, du er villig til at tage.

Omkostninger ved handel med værdipapirer

Her finder du en oversigt over omkostninger ved handel med værdipapirer.

Hvilken risiko vil du tage?

Når du investerer dine penge, gør du det først og fremmest for at opnå et højt afkast. Men jo højere afkast, du ønsker at få, jo større risiko er du også nødt til at acceptere. For afkast og risiko går hånd i hånd.