En ny virkelighed og nye muligheder

Der er behov for at justere balancen mellem lån med og uden afdrag, siger Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit.

Generelt set er der ingen grund til krisestemning i dansk landbrug. Enkelte bedrifter er udfordret, men erhvervet er langt fra insolvent. I gennemsnit er gældsprocenten ikke over 60, vurderer Poul Erik Jørgensen.

- Vi ser hele tiden bedrifter med god indtjening, og som skaber likviditet, påpeger han. Rigtig mange landmænd har kraften, både i indtjening og kapitalforhold, til at kunne videreudvikle bedriften. Samtidig er der stigende interesse fra eksterne investorer. Det er udtryk for, at de også forventer positive muligheder i landbruget. 

Tid at afdrage

Nu, da vi har lagt en periode med særligt voldsomme økonomiske udfordringer bag os, mener Poul Erik Jørgensen, at tiden er inde til også at vende tilbage til den gældsafvikling, der var normal før krisen. I den mellemliggende periode har afdragsfrihed været med til at bringe mange bedrifter gennem udfordringerne med manglende likviditet på grund af meget lave afregningspriser.

På få år, i slutningen af ’nullerne’, gik landbrugets finansiering faktisk fra, at afdragsfrihed var en sjælden undtagelse til, at to tredjedel af landbrugets lån var uden afdrag. Og ofte samtidig med variabel rente. 

Man kan vist sige, at vi må tilbage til de kendte dyder, hvor bedriften er finansieret med egenkapital og fremmed kapital i en god balance

Poul Erik Jørgensen

Tilbage til de kendte dyder

Der er behov for afdrag, der mindst modsvarer, at anlæggene slides ned. Samtidig er der også behov for at opbygge en vis egenkapital, så prisudsving og også udsving i vejrlig mv. kan opfanges af økonomien i den enkelte bedrift.  Kort sagt, at der kommer en robusthed i den løbende økonomi tillige med en vis selvfinansieringsevne ved fremtidige investeringer på bedriften.

Poul Erik Jørgensen: - Man kan vist sige, at vi må tilbage til de kendte dyder, hvor bedriften er finansieret med egenkapital og fremmed kapital i en god balance. Heldigvis har mange landmænd i dag en finansieringsstrategi, hvor de aktivt tager stilling til rentefølsomhed, opbygning af egenkapital og etablering af finansielt beredskab. Det giver en rigtig god baggrund for at drøfte hvilke typer af lån og rentevilkår, det er aktuelt at vælge, og hvordan afdragsprofilen skal fastlægges.

Aftalerne om afdragsfrihed udløber i stort omfang i år og de kommende to år frem.  Hvis ikke andet aftales, vil lånene typisk overgå til at skulle afvikles over de kommende 20 år.  Nogle over en kortere periode end det. 

- I Nykredit indgår vi meget gerne i dialogen om den fremtidige finansieringsstrategi, og i den forbindelse hvor stor en del af finansieringen der kan genbevilges afdragsfrihed på, siger Poul Erik Jørgensen. 

Vi skal sammen finde det bæredygtige niveau

I forhold til omfanget af afdragsfrihed de seneste ti år skal balancen justeres. Men afdragsfrihed vil stadig være en af lånemulighederne.  Afdragsfrihed hænger blandt andet godt sammen med den grundlæggende finansiering af jord og nok også boligen. Til gengæld er lån til driftsbygninger mv. generelt set forbundet med afdrag, der mindst svarer til den løbende nedslidning.

Poul Erik Jørgensen siger, at der ikke er noget egentligt facit for, hvad der er et bæredygtigt niveau: - Men ud over mindst at modsvare nedslidningen er der også et behov for at opbygge egenkapital.  Det er naturligt for en virksomhed som en landbrugsbedrift, at et sundt indtjeningsniveau også giver plads til at afvikle fremmedkapitalen hen ad vejen. Jeg tror ikke, man kan regne med at købe en ejendom og så være afdragsfri i hele ejerperioden.

Nedslidning i kriseårene

Kriseårene var kendetegnet af negative nettoinvesteringer i landbruget. Byggeaktiviteten var lav, og landmændene investerede mindre i at forny produktionsapparatet. Bygningsværdierne er dermed faldet samtidig med, at der ikke har været konjunkturstigninger på jord.

- Belåningsgraden på disse bedrifter er dermed øget, når der har været afdragsfrihed på lånene. Vi er glade for at have kunnet hjælpe landbrugskunderne med at komme likviditetsmæssigt gennem de forløbne år, siger Poul Erik Jørgensen, men understreger, at det ikke er en permanent situation.

- Har man valgt det likviditetsmæssigt billigste lån pt., er den eneste ydelse kun bidraget, fordi renten er negativ og lånet afdragsfrit. Jeg har svært ved at se det som den normale situation på langt sigt. Det normale vil være, at der er en vis rente, og at fremmed kapital hen ad vejen skal afvikles. For den yderste del over en traditionel realkreditlåneprofil. 

En sund egenkapital giver mere handlefrihed og konkurrencedygtighed for landmanden

Poul Erik Jørgensen

Egenkapital giver handlefrihed

I det forrige årti var det muligt at etablere sig og vækste sin bedrift med en minimal egenkapital. Det byggede blandt andet på forventninger til konjunkturstigninger. I dag er det nok nødvendigt, at egenkapital skabes via indtjening eller indskud. 

- En sund egenkapital giver mere handlefrihed og konkurrencedygtighed for landmanden, påpeger Poul Erik Jørgensen. Det gælder i situationer, hvor man kan disponere gunstigt, for eksempel hvis det er muligt at købe foder eller gødning fordelagtigt. Egenkapitalen sikrer også bedriftens frihedsgrader, hvis uheldet er ude – i form af sygdom i besætningen, en dårlig høst osv. 

Hold likviditet i beredskab

Poul Erik Jørgensen slår afslutningsvis fast, at likviditet i dag er en forudsætning for at kunne realisere investeringer, der først giver afkast om flere år. I den finansielle strategi kan leasing bruges til at beskytte det likviditetsmæssige beredskab.

 

Poul Erik Jørgensen

Chefspecialist i Nykredit

Kom godt videre

Det skal være 'både-og' når du sparer op til din pension

En pensionsopsparing er en risikospredning, som gør dig mindre afhængig af konjunkturerne og af absolut at skulle have den skarpeste pris for din ejendom.

Heldigvis har vi haft flere opture end nedture

En malkebesætning 1.200 køer og beskæftigelse til godt 20 mand. Birgit og Karsten Juhl har på 25 år opbygget en velvoksen virksomhed i Bjerndrup ved Aabenraa.

Landbrugsvirksomheden som pension? Nej, det er for usikkert

Trine og Flemming Pedersen, Gøttrup ved Fjerritslev, har gang i flere pensionsordninger, så de kan slippe deres kvægbedrift uden at skulle have noget med.