Børn, unge og opsparing

Far og børn i træhus

Børneopsparingen er den mest attraktive opsparingsform vi har, og her får du en række gode råd til, hvordan du sparer mest muligt op til dit barn.

At få et barn er for mange den største lykke i livet.

Som forælder er der flere ting du kan gøre for at give dit barn de bedste forudsætninger for et liv med en sund økonomi.

Børneopsparingen er den mest attraktive opsparingsform vi har

Vi har udvalgt en række gode råd og opsparings-produkter, som hjælper dig godt i gang med at starte en opsparing til dit barn. Og her er børneopsparingen langt ofte den bedste løsning.

Der må indsættes 6.000 kr. årligt på en børneopsparing, indtil der er indsat i alt 72.000 kr. Og hvert barn må kun have én børneopsparing.

Når reglerne er så restriktive, er det fordi, at skattereglerne er meget attraktive på børneopsparingen. I hele bindingsperioden vil al afkast fra henholdsvis aktieudbytter og – gevinster samt renter være skattefrie. Det fås ikke bedre.

Få ekstra 63.000 kroner udbetalt fra børneopsparingen

Så mange flere penge kan dit barn få glæde af, når børneopsparingen skal udbetales, hvis du vælger at investere dele eller hele børneopsparingen. Hvis man vil udnytte børneopsparingen optimalt, skal man huske på 3 vigtige ting:

1. Kom i gang med at indbetale de 6.000 kr. årligt så tidligt som muligt

2. Invester pengene undervejs

3. Lad opsparingen blive i det attraktive opsparingsmiljø længst muligt, dvs. til 21 år.

Den største faldgrube her, er at lade pengene stå kontant. Et konkret eksempel på dette er, at den unge som 21-årig kan stå med hele 63.000 kr. ekstra skattefrit i hånden, hvis pengene har været investeret undervejs, i stedet for at stå kontant til 0,75%. Står pengene kontant forventes en saldo ved 21 år på ca. 80.000 kr. og investeres pengene, forventes en saldo på ca. 138.000 kr.*

Der er altså potentielt rigtig mange penge at tjene på at tage en investeringsrisiko, og risikoen er er alt andet lige lavere på grund af den lange tidshorisont.

Vores formueekspert, Jeanette Kølbek, guider dig godt på vej.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Produkter til dit barns opsparing

Få en børneopsparing

Med en børneopsparing i Nykredit giver du dine børn og børnebørn en god økonomisk ballast, når de for alvor træder ind i voksenlivet. For eksempel kan børneopsparingen komme dem til gode den dag, de skal flytte hjemmefra, tage kørekort eller på uddannelsesophold.

Få mere ud af børneopsparingen med BørneInvest

BørneInvest er et investeringsprodukt, hvor vores investeringseksperter i Nykredit investerer dele eller hele børneopsparingen i værdipapirer ud fra den risiko, du er villig til at tage. Med BørneInvest kan du få børneopsparingen til at vokse endnu mere.

Young Money

Young Money er Nykredits digitale lommepenge- og opsparingsunivers til børn og unge mellem 7 og 17 år med egen mobil eller tablet. Du og dit barn får blandt andet et gratis tilbud i form af en Young Money-app, hvor I altid kan følge dit barns forbrug, dit barn kan anmode om lommepenge og se, hvor mange penge han eller hun har.